Frisøren Karina Rahr
Mit navn er Karina Rahr
Jeg bor lidt uden for Aarhus, med mine to 2 store børn.
Vi har 2 dansk-svensk gårdhunde, som også er med mig i frisørsalonen. De er naturligvis kun ude i salonen, hvis du er ok med det – ellers er de i baglokalet.
Jeg blev uddannet frisør i 1996 i Ribe, hvor jeg også er født og opvokset. Jeg stod i lære hos konkurrence frisøren Heinrich, en salon for både herre, damer og børn. Salonen havde også en gammeldags barber afdeling, hvor hr. Madsen lærte mig de kvalifikationer, der skal til, for at være barber.
Herefter rykkede jeg til Los Angeles i nogle måneder, inden jeg flyttede til Aarhus i 1997. I min læretid brugte jeg, de fleste af mine ferier i Los Angeles. Da jeg blev udlært bosatte jeg mig i USA i en periode.
Nu har jeg boet i Aarhus i snart 30 år, og har i de år fået en stor og bred erfaring indenfor frisørfaget, ved at arbejde hos flere kendte saloner i Aarhus C, Højbjerg og på Trøjborg.
Jeg har undervist i 10 år på Århus Tech, frisørafdelingen. Her underviste jeg både elever på hovedforløbet og uddannede frisører på efteruddannelse. Arbejdet krævede, at man uddannede sig som pædagogisk underviser på DEL i Aarhus, hvilket jeg gjorde, samtidig med at jeg underviste.
Frisørsalonen på Nørre Allé 64
I 2022 overtog jeg salonen på Nørre Alle 64. Jeg havde i flere år haft et ønske om, at blive selvstændig frisør.
Lige inden jeg overtog salonen, arbejdede jeg hos en frisør på Tordenskjoldsgade, byen i byen på Trøjborg.
Nu har jeg drevet Rahr Hair Studio i over et år, og jeg elsker det. Her kommer de skønneste kunder. Salones atmosfære er fantastisk og området hvor salonen ligger, er fuld af liv.
Jeg brænder for frisørfaget, min skønne salon og jer kunder – nye som gamle.
Jeg lægger stor værdi og faglighed i, at behandle dit hår og give dig en fantastisk helhedsoplevelse. For mig er det vigtigt, at du er tilfreds, og at du føler dig godt behandlet. Med den 4 årige frisøruddannelse og næsten 30 års erfaring i bagagen, vil jeg som professionel frisør, sikre dig kvalitet, stor viden og faglighed.
Hos mig er du i trygge professionelle hænder.
Jeg maler også malerier – farverige abstrakte malerier. De hænger i salonens baglokale, hvor du altid er velkommen til, også at kigge ind. Jeg vil stå og male flere nye malerier i mit atelier/galleri sideløbende med at drive salonen.
Jeg glæde mig til at byde dig velkommen i salonen.
Karina Rahr, Din frisør Aarhus
Velkommen hos Rahr Hair Studio
Jeg vil glæde mig til, at byde dig velkommen I salonen.
Aarhus • since 2022
Om Nørrealle 64
Velkommen hos frisøren Karina Rahr, som driver frisørsalonen Rahr Hair Studio på Nørre Alle 64 i Aarhus c.